Ingen gider EU

Selv om både EU-parlamentet og Kommissionen får større indflydelse på vælgernes liv, får den store afstand mellem beslutningstagere og vælgere mange til at droppe helt ud af den storpolitiske debat.

Antallet af sofavælgere er, siden Spanien deltog i de første EU-valg i 1987, steget støt og markant. Dengang undlod 31 procent at stemme. I dag er tallet steget til 55,1 procent - det vil altså med andre ord sige, at færre end hver anden har tænkt sig at stemme ved valget på søndag.

I 1989 udgjorde antallet af sofavælgere 45,29 procent, mens det de efterfølgende år i 1994 og 1999 lå på 40,86 og 36,95 procent. I 2009 steg tallet så til 55,1 procent, og ikke meget tyder på, at det bliver højere i år, snarere tværtimod.

Mest håbløst ser det ud i Cádiz, hvor hele 65,66 procent af vælgerne sidste gang valgte at blive hjemme, Gerona med 65,11, Lérida 64,63, på Balearerne 64,35 og Barcelona med 62,5.

Nedgangen i vælgerdeltagelsen rammer i stort omfang de store partier især PSOE, mens de små borger- og miljøpartier står til fremgang.