Amigos-versionen af Spanien i Dag er fri for Google-annoncer

Fra skyggeøkonomi til skattebillet

Skrevet af Torben Wilkenschildt, tir, 11/08/2026 - 06:22

Samfund og Politik

Betyder det noget for dig, om den unge tjener arbejder sort eller legalt?

Her får du en gennemgang af, hvad den ekstraordinære legalisering (regularización extraordinaria) af papirløse indvandrere i Spanien betyder for både den enkelte indvandrer og staten.

En regulering, som Morten Messerschmidt (DF) i dansk presse har omtalt som "uansvarlig".

Læs også om loven og forløbet med regeringens opholdstilladelse til indvandrerne med ulovligt ophold i Spanien

Oplysningerne er faktuelt struktureret med konkrete sammenligninger af sort kontra legalt arbejde, problemet med deltidskontrakter samt statens økonomiske og samfundsmæssige gevinster.

Betydningen for den enkelte indvandrer
Restaurationsbranchen

Eksempelvis tjenere, opvaskere, køkkenmedhjælpere og rengøring

Uden papirer (sort arbejde):

Indtægt: Lønnen er ofte lav, og udbetalingen sker uregelmæssigt. Arbejderen er helt overladt til arbejdsgiverens vilkårlighed uden mulighed for at klage til arbejdstilsynet (Inspección de Trabajo) af frygt for at blive angivet og udvist.

Rettigheder: Ingen opsigelsesvarsel, ingen fratrædelsesgodtgørelse og ugentlige arbejdstider, der langt overstiger de tilladte grænser.

Sundhedsdækning: Kun akutbehandling. Ved kroniske sygdomme eller behov for speciallæger står vedkommende uden dækning.

Efter legalisering (legalt arbejde):

Indtægt: Kontraktfastsat løn i henhold til overenskomsten for hotel- og restaurationsbranchen (convenio de hostelería).

Rettigheder: Ret til at organisere sig i fagforeninger, klage over ulovlige arbejdsvilkår, pension og ret til barsels- og fædreorlov.

Sundhedsdækning: Fuld, registrerede rettigheder på lige fod med spanskfødte borgere.

Landbruget

Eksempelvis frugt- og grøntplukkere i Almería, Murcia eller Huelva

Uden papirer (sort arbejde):

Indtægt: Lønnen ligger ofte langt under den lovpligtige mindsteløn (SMI - Salario Mínimo Interprofesional). Daglønninger udbetales kontant uden lønseddel, og overarbejde eller akkordarbejde under bagende sol kompenseres slet ikke i henhold til gældende overenskomster.

Rettigheder: Nul ret til sygedagpenge, ferie med løn eller erstatning ved arbejdsulykker (hvilket er en hyppig risiko i landbruget). Bliver arbejderen syg eller skadet, mister vedkommende indtægten fra dag ét.

Sundhedsdækning: Akutmodtagelsen (urgencias) på hospitalet tager imod alle uanset status, men der er ingen adgang til det ordinære sundhedskort (tarjeta sanitaria), fast læge (médico de cabecera) eller forebyggende behandlinger og receptpligtig medicin med tilskud.

Efter legalisering (legalt arbejde):

Indtægt: Krav på mindst SMI (1.180 euro/måned v. 14 udbetalinger i 2026) samt overenskomstmæssige tillæg.

Rettigheder: Ret til betalt ferie, sygemelding (baja médica), genoptræning ved arbejdsskader og ret til dagpenge (prestación por desempleo) ved sæsonafslutning.

Sundhedsdækning: Fuld adgang til det offentlige sundhedssystem (INSALUD/regionale sundhedstjenester) med tildelt læge og tilskud til medicin.

Fælden ved "4-timers kontrakter" (deltidssvindel)

Et meget udbredt fænomen i Spanien er arbejdsgivere, der formelt opretter en deltidskontrakt på f.eks. 20 timer om ugen (4 timer om dagen) for at overholde minimumskravet for legalisering, men i virkeligheden tvinger medarbejderen til at arbejde 8–10 timer om dagen:

Det reelle udbytte for arbejderen: Indvandreren får kun indbetalt sociale bidrag for halv tid. Det betyder halveret pensionsopsparing, lavere dagpenge ved ledighed og lavere udbetaling ved sygemelding. De resterende 4 timer udbetales ofte sort eller slet ikke.

Hvorfor accepteres det? Indvandreren er i en stærk afhængighedstilstand, da opholdstilladelsen er knyttet til at opretholde et arbejdsforhold. Legaliseringen giver dog indvandreren en afgørende juridisk forskel: Med en lovlig arbejdstilladelse kan arbejderen skifte arbejdsgiver eller indgive en anonym klage til arbejdstilsynet uden frygt for umiddelbar udvisning.

Betydningen for den spanske stat

Det økonomiske regnestykke (skat og social sikring)

Sort arbejde (tab for staten):

Tabt indtægt: Når indvandrere arbejder i den usynlige økonomi, går staten glip af milliarder af euro i sociale bidrag (cotizaciones a la Seguridad Social) og indkomstskat (IRPF).

Direkte omkostning: Statens udgifter til akut sundhedshjælp, politi og administration forbliver, men uden at arbejderen bidrager til finansieringen.

Legalt arbejde (gevinst for staten):

Nye indtægter: Legaliseringen skønnes i gennemsnit at øge det offentlige provenu med mellem 3.000 og 4.400 euro om året pr. legaliseret arbejder i direkte skatter og socialbidrag.

Pensionssystemets bæredygtighed: Spanien har en aldrende befolkning. Med over 3,4 millioner udenlandske arbejdstagere tilmeldt Seguridad Social i 2026 udgør udlændinge nu over 14–15 % af de samlede bidragsydere. De nye skatte- og bidragsydere er afgørende for at finansiere de spanske pensionisters udbetalinger.

Fair konkurrence og reduktion af den sorte økonomi

Virksomhederne: Forekomsten af sort arbejde skaber ulighed og unfair konkurrence (competencia desleal) over for de virksomheder i landbruget og restaurationsbranchen, der overholder loven og betaler fulde skatter og bidrag. Legaliseringen tvinger hele sektorer til at opfylde samme spilleregler.

Offentlige finanser og administration: Med formelle kontrakter falder behovet for nødhjælp og sociale ydelser, da familien opnår egen indtægt og forsørgelsesevne.

Observationer

Rengøring og husholdning (Empleadas de hogar):

Mange papirløse kvinder arbejder i private hjem. Legalisering giver dem adgang til det særlige system for husholdningsansatte, hvilket garanterer dem ret til dagpenge og beskyttelse mod usaglig fyring. Bøderne for ulovligt ansat hushjælp er meget store ligesom erstatningsrisikoen ved ulykke i hjemmet

Byggebranchen (Construcción):

Branchen mangler desperat arbejdskraft. Legaliseringen har trukket tusindvis af bygningsarbejdere ud af skyggeøkonomien, hvilket gør det muligt for entreprenører at udføre offentlige og private byggeri-projekter lovligt.

Boligmarkedet:

Uden papirer og lønseddel kan man ikke leje en bolig på det normale marked. Det tvinger indvandrere ud i fremleje af enkeltværelser til overpriser eller ulovlige bofællesskaber (pisos patera). Med en officiel kontrakt kan de indgå lovlige lejeaftaler.

Læs også

Giver ny lov spanske migranter fri adgang til resten af EU?

Læs artiklen på tjekdet

Kan måske også interessere dig

Kommentarer

Man burde annoncere i de lande hvorfra der ønsker arbejdskraft ( fx Mexico, Syd- og Mellem-Amerika ), således at der kan søges om arbejds tilladelse før ankomst til Spanien; så de pågældende ankommer med Visum og en godkendt arbejds relation.
Ud med alle dem der 'bare' er indrejst på forløjne historier om turisme og familje besøg; for så bare er blevet hængende. De undergraver hele systemet, og 'springer over' i forhold til dem der måtte ønske legal indrejse for at arbejde.
Problemet er nok at man har ladet stå til så længe at opgaven nu er noget nær uløselig, ( hvis ikke man vil ud i ICE lignende situationer ); og så har regeringen grebet til den desperate lov der tdl er beskrevet som 'løsningen på problemet'.
Der meldes ikke noget om at eventuelle uønskede personer er udvist i større målestok. Det vil være interessant at høre hvad der blir af de illegale der forsøger, men ikke godkendes. De søger måske asyl. Så er det en helt anden proces der går i gang.

Hej Ole
Du spurgte på et tidspunkt om, fra hvilke lande ansøgerne om opholdstilladelse i Spanien kom fra. Her er svaret:
De samlede opgørelser over ansøgerne til den ekstraordinære regulariseringsproces (regularización extraordinaria) i Spanien viser en klar overvægt af personer fra Latinamerika, efterfulgt af Afrika og Asien.
Fordeling på enkeltlande
De ti største oprindelseslande udgør over tre fjerdedele af de samlede ansøgninger:
Colombia: 25,9 %
Marokko: 13,3 %
Venezuela: 11,8 %
Peru: 8,8 %
Honduras: 4,8 %
Paraguay: 3,8 %
Algeriet: 3,4 %
Senegal: 2,9 %
Pakistan: 2,5 %
Argentina: 2,3 %
Øvrige lande: 20,5 %
Geografisk fordeling på regioner
Opdelt på kontinental og regional herkomst fordeler ansøgerne sig således:
Mellem- og Sydamerika samt Caribien: 67,0 %
Afrika: 22,9 %
Asien: 8,3 %
Europa (uden for EU): 1,1 %
Øvrige/uoplyst: 0,7 %
Bedste hilsner Torben

Tak Torben.
Mente jo også at ha læst at det primært er S. Amerikanere der ( vel især pga sproget ), har taget mere eller mindre lovlige job's i Spanien, og velsagtens dårligt kan undværes.
Fryget for at de pludselig vil nordpå for at 'nasse på systemet' er nok rigtig lille.
Besynderligt at Spanien ikke for længe siden har budt dem velkomne, når nu de taler sproget og nemt kan indsluses i Spaniens hverdag.
Jeg læste ikke hele artiklen, da jeg hurtigt kom frem til at sort arbejde er helt uakseltabeligt, mennesker der blir udnyttet på det groveste.
Men hvordan kommer man det til livs?
De mennesker der arbejder sort, tjener måske mere end i deres hjemlande?
De mennesker der ansætter sort arbejde, tjener kassen, på andres nød.
Men måske er der små landbrug, der ikke ville overleve, hvis de ikke havde sort arbejde, problemet er et svært spørgsmål.
Jeg måtte alligevel læse hele artiklen , og jeg håber at der bliver sat en stopper for sort arbejde til gavn for alle partner.

Gratis i din indbakke hver dag!

Abonnér på nyhedsbrevet Spanien i Dag og vær på forkant med begivenhederne.
Klik her for at tilmelde dig.